4+ Egenskaber ved tekstforhandling og sprogregler, lad os lytte!

Forhandlingstekst er en form for social interaktion, der har til formål at få gensidig aftale mellem parter, der har forskellige interesser.

Parterne i forhandlingenløse det ved dialog med hinanden og vil ikke skade nogen af ​​parterne. Begge parter, der forhandler, har ret til en aftale.

Resultatet af forhandlingsafgørelsen skal haveaftale fra begge parter, så alle får resultaterne af beslutningen efter fælles aftale. Forhandlingerne gennemføres, så de, der har interesse, kan indgå en aftale om et problem, der kræver fælles løsning.

Formålet med forhandlingerne er at reducereforskelle i mening eller holdning til hver part ved at søge efter eller finde punkter af fælles grund, så der opnås en aftale, der vil blive aftalt af begge parter. Før det gennemføres eller forhandles, er det bedre at først bestemme repræsentanterne for hver part, såvel som strukturen eller formen for interaktion (hvad enten det er mægling eller dialog).

Karakteristika ved at forhandle tekst

Forhandlingsteksten er forskellig fra andre tekster. Funktionerne indeholdt i forhandlingsteksten. Følgende er kendetegnene ved forhandlingsteksten, nemlig:

• Føre til praktiske mål.
• Opret eller opret aftaler (som giver gensidige fordele for begge parter).
• Er et middel til at finde en løsning.
• Prioriter delte interesser.

Sprogregler

I forhandlingsteksten er der også sprogregler, der skal være i forhandlingsteksten. Her er nogle sprogregler, der ofte bruges i forhandlingstekster, nemlig:

• Det indeholder overbevisende udtryk eller overbevisende sprog.
• Brug høflig grammatik.
• Resultaterne af aftalen taber ikke en eller begge parter.
• Der er talepar.
• Indsend ikke argumenter på samme tid.
• At have karakteren af ​​at kommandere og udføre ordrer.
• Undgå at afbryde partiet med at argumentere.
• Spørg grunden til forhandlingspartneren (hvorfor sige ja / nej)
• At have et grundlæggende argument, der er ledsaget af fakta for at være et stærkt argument.

Forhandlet kompleks struktur

Den forhandlende tekst har også elementer i sig, så den bliver en samlet tekst. Følgende er nogle komplekse strukturer, der udgør forhandlingsteksten.

1. orientering: Åbningssætning, indeholder normalt hilsener. En orienteringsfunktion til at starte forhandlinger.
2. efterspørgsel: Et spørgsmål kan være i form af en service eller en vare, som køberen ønsker eller ønsker at købe.
3. overholdelse: Evnen til ting i form af varer eller tjenester fra sælgere, som køberen anmoder om.
4. tilbud: Højdepunktet på forhandlingerne er, at begge parter vil forhandle.
5. godkendelse: Aftale eller resultat, der er aftalt mellem de to parter i de forhandlinger, der er gennemført.
6. købe: Forbrugerens beslutning om godkendelse af forhandlingen eller ej.
7. dæksel: Den afsluttende sætning, som normalt udføres, er at takke eller hilse.

Formål og fordele ved forhandling

Der er flere destinationen forhandlinger i erhvervslivet. Her er nogle af målene med forhandlingerne, nemlig:

• Nå eller få en aftale, der har den samme opfattelse, gensidig aftale og forståelse
• Få en udvej eller nå en løsning på de problemer, der er blevet konfronteret sammen.
• Opnå eller opnå en gensidigt fordelagtig tilstand, og ingen parter vil blive skadet (win-win løsning).

mens Fordelene ved forhandling er at skabe et netværk af samarbejde mellem forretningsenheder, institutioner eller enkeltpersoner i udførelsen af ​​aktiviteter og joint ventures baseret på gensidig forståelse.

Forhandlingsprocessen kan også give fordelefor virksomheder, det vil sige at være i stand til at oprette eller opbygge forretningsforbindelser for at blive mere udbredt og udviklet på markedet. Følgende er et kort eksempel på forhandlingsprocessen, nemlig:

Typer af forhandlingstekster

Forhandlingsteksten har mange typer. Her er nogle typer forhandlingstekster, nemlig:

1. Forhandlinger baseret på antallet af forhandlere

A. Forhandlinger med formidlere

Forhandlinger gennemføres af to forhandlere ellermere samt tilstedeværelsen af ​​en formidler. Forhandlere vil fremlægge deres argumenter. Mægleren har pligt til at give det endelige resultat eller beslutning af forhandlingsaktiviteten.

For eksempel som en retssag, der fandt sted i retten. Sagsøgte og sagsøgeren er parter, der har forhandlet. Mens hakin fungerer som mægler.

B. Forhandlinger uden formidler

Forhandlinger gennemføres af to forhandlere ellermere og uden mæglere. Fordi forhandlingerne gennemføres uden at involvere mægleren, afhænger den endelige beslutning af forhandlingen af ​​den part, der fører forhandlingerne. F.eks. Forhandlinger mellem repræsentanter for begivenhedsudvalg og sponsorer.

2. Forhandlinger baseret på fortjeneste og tab

A. Samarbejdsforhandling (win-win)

I en samarbejdsforhandling forhandlerenvil forsøge at få en aftale ved at forene hver parts interesser. Så begge parter drager fordel.

B. Win-tab forhandling

Under dominansforhandlinger drager forhandlerne stor fordel af de indgåede aftaler. Mens den anden part får færre fordele.

C. Indkvarteringsforhandlinger (tab-win)

I indkvarteringsforhandlinger får forhandlerne meget lidt overskud, selvom de sandsynligvis får tab.

Mens den anden part får forhandlingermeget store klapper kan endda nå 100% fortjeneste. Tab på grund af forhandlerens manglende forhandling, så de ikke får overskud.

D. Forhandling for at undgå konflikt (tab-tab)

I denne forhandling undgår begge parter konflikter, der vil opstå. Så de to parter var ikke enige om at løse det eksisterende problem.

3. Forhandlinger baseret på situationer

A. Formelle forhandlinger

Disse forhandlinger forekommer normalt, når situationen erog formelle omstændigheder. Den formelle forhandling er kendetegnet ved eksistensen af ​​juridiske aftaler. Hvis en aftale overtrædes, vil den derfor blive en juridisk sag. For eksempel som forhandlinger mellem to virksomheder.

B. Uformelle eller ikke-formelle forhandlinger

Uformelle forhandlinger kan ske overalt, når som helst og med hvem som helst. Fordi uformelle forhandlinger ikke kræver særlige aftaler.

Så vores diskussion denne gang om egenskaberne ved forhandlingsteksten. Forhåbentlig kan denne artikel være nyttig. Tak